Trives du med at arbejde selvstændigt og selv være den primære person, der planlægger din arbejdsdag? Kan du godt lide at være en del af en virksomhed med højt til loftet, og hvor godt humør er i fokus? Hvis du kan nikke genkendende til de to første spørgsmål og er en erfaren CTS-tekniker, kan vi meget vel have dit næste job klar! For Unic Automatik søger vi en CTS-tekniker med el-teknisk baggrund til at påtage sig CTS/BMS-opgaver fra Århus til Aalborg!

Om jobbet

I Unic Automatik søger vi en CTS-tekniker, som er interesseret i at påtage sig en bred vifte af opgaver – med CTS/BMS som omdrejningspunkt. Du vil med udgangspunkt i dit hjem køre ud til de forskellige opgaver, og du planlægger selv, hvordan de bedst kan løses. Der vil selvfølgelig være noget sparring med den enkelte projektleder, men som udgangspunkt styrer du selv din hverdag.

Opgaverne hos Unic Automatik vil typisk være opdelt i projektarbejde og serviceopgaver, hvor Niagara 4-platformen er omdrejningspunktet. Derudover vil der også til tider være en opgave i at instruere de elektrikere, der er ude på en opgave sammen med dig.

I hovedpunkter vil opgaverne være:

• Udfærdige program og SCADA på dine opgaver i N4 Honeywell og Tridium.
• Opstarte og indregulere HVAC/BMS-installationer
• Til tider vil du skulle instruere eksterne håndværkere og kvalitetssikre deres arbejde samt indgå i projektafklaringsfasen
• I samarbejde med projektlederen planlægge de enkelte projekter og serviceopgaver

Om dig

For at passe ind i jobbet hos Unic Automatik er det vigtigt, at du er en selvstændig tekniker, som forstår helheden af de opgaver, du er på. Du formår at gennemskue de enkelte delelementer og kan se, hvordan de enkelte dele passer sammen i det store billede. Da Niagara 4 er hele omdrejningspunktet for dine opgaver, skal du naturligvis have erfaring med programmering heri, men om det er på Trend, Honeywell eller Tradium er ikke væsentligt.

Vi ser gerne den rigtige kandidat som en, der har følgende kvalifikationer:

• Du har en el-teknisk baggrund
• Du er proaktiv og kan selv styre din hverdag
• Du har erfaring med Niagara 4 og BMS/CTS-opgaver
• Muligvis bor du imellem Kolding og Aalborg.

Som person er det vigtigt, at du trives et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor humoren er en naturlig del af hverdagen. Der vil jævnligt være mulighed og lejlighed til at mødes med kollegaerne på hovedkontoret i Solbjerg.

Er du klar til at blive en del af en vækstvirksomhed, hvor du vil få kollegaer i verdensklasse?

Om Unic Automatik

Unic Automatik ApS beskæftiger sig med CTS/intelligent bygningsautomatik og er et certificeret Tridium, Honeywell, BA-Systems og Regin Systemhus.
I 2013 blev Unic Automatik etableret af et hold ildsjæle med mange års erfaring i branchen for bygningsautomatik. Målet var det samme, som det er i dag: Vi vil være kundernes foretrukne samarbejdspartnere i bygningsautomatik, både hvad angår projektering og servicering af CTS-, BMS- og IBI-systemer.
I dag består Unic Automatik af 14 mand. Virksomheden har hovedsæde i Solbjerg syd for Aarhus og en afdeling på Sjælland med teknikere, som arbejder i hele landet.


Vil du være en del af holdet?

Hvis du vil ansøge stillingen eller ønsker yderligere information, bedes du kontakte: Frank Rasmussen /  frank@Unic-automatik.dk / 42705770.
Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews.